Kender du det – at det kan være svært at sige fra og stå ved dine behov og grænser?

Måske kan du genkende…

  • at have svært ved at mærke dine behov og turde give udtryk for dem?
  • at være i tvivl om, hvornår du kan tillade dig at sige fra og sætte en grænse?
  • at være bekymret for konsekvenserne, hvis du siger fra?
  • at være i tvivl om, hvordan du helt konkret fra sagt fra på en god måde?

Egentlig er det ikke så mærkeligt, at det kan være nærmest angstprovokerende at sige fra og sætte grænser. De fleste af os har forskellige uhensigtsmæssige handlemønstre med helt tilbage fra barndommen, fordi de dengang gav god mening for os. 

Hvis vi som børn gang på gang har oplevet, at vores behov ikke blev anerkendt og taget alvorligt, lærer vi at undertrykke dem for at undgå konflikter og afvisning. Det bliver en selvbeskyttelsesstrategi, der sikrer, at vi opretholder forbindelsen til vores omsorgspersoner. Fordi vi som børn er helt afhængige af vores forældre både i form af overlevelse og omsorg, er vi fra naturens hånd ekstremt gode til at tilpasse os. Hvis vi vokser op i en familie, hvor de voksne har mere fokus på deres egne behov, bliver vi så dygtige til at tilsidesætte vores egne, at vi med tiden har svært ved at mærke, hvad vi har brug for. Hvilket gør det nærmest umuligt at give udtryk for vores behov, følelser og grænser på en hensigtsmæssig måde.

Man kan sige, at vi på en måde ofrer en del af os selv for at sikre os omsorg fra vores forældre. Tit bliver vi som voksne bevidste om dette mønster i vores relationer til andre – især i relationen til vores partner, hvor frygten for at miste kærlighed er størst.

Terapi kan være en vej til at genfinde forbindelsen til den del af dig, som du har tilsidesat. Via terapien kan du øve dig i at mærke dine behov og samtidig blive bevidste om den frygt, der holder dig tilbage fra at ændre denne beskyttelsesstrategi og turde være hele dig. I terapien kan du få redskaber til, hvordan du kan være til stede i dine relationer på en mere ærlig og autentisk måde.

Det kan være en stor forløsning at opleve, at vi kan ændre vores handlemønster og få mulighed for at blive mødt med anerkendelse og forståelse for vores behov, følelser og grænser – og derved skabe nye positive erfaringer i vores liv.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at blive klogere på dig selv og dine handlemønstre. Sammen finder vi det mål for terapien, som du ønsker at arbejde med.

Det handler om dig - dine ønsker og behov.
Terapien er dit fortrolige rum I terapien lægger jeg vægt på at skabe en tryg og tillidsfuld relation, da det er igennem nærvær og kærlig spejling, at vi tør åbne op, og se os selv med nye øjne – og dermed også får mulighed for at se og interagere med vores omgivelser på nye måder. Jeg har især fokus på dine ressourcer, da jeg mener, de er fundamentet til din fortsatte personlige udvikling – og at vi netop kan have brug for støtte til at se og tro på vores evner og kvaliteter, specielt når vi er i krise.
Læs mere uderunder hvad jeg tilbyder.

Som psykoterapeut tilbyder jeg, også det der går ud over traditionel psykoterapi. Foruden at hjælpe med at navigere livets udfordringer gennem terapeutiske samtaler, tilbyder jeg mindfulness-sessioner, som kan hjælpe dig med at finde indre ro og balance samt Access Bars behandlinger, en blid berøringsteknik, der kan frigøre mentalt og følelsesmæssigt stress og fremme en dybere afslapning. Min tilgang er holistisk og fokuserer på at støtte dig i at opnå en helhedsorienteret velvære.

Lav en aftale

Nærværende psykoterapi og mindfulness

Kunne du tænke dig at booke en tid, kan du ringe på nedenstående kontaktinformation, eller skrive ved brug af kontaktformularen. Vil du vide mere om behandlinger og priser – klik her.

Google reCaptcha: Invalid site key.